vielsesringe

Christina og Michael 14. juli 2018

Som resten af sommeren i 2018 skinnede solen også denne lørdag, da Christina og Michael sagde ja til hinanden i den hyggelige kirke i Solrød Landsby. Christina er jordmoder og traditionen tro, stod hendes kollegaer klar i espalier med lytterør foran kirken, da de nygifte kom ud. Efter lykønskninger og ris fik parret taget billeder i området ved stranden, hvorefter vi sagde farvel og ønskede fortsat dejlig dag.

Nana & Mikkel 20.august 2016

Denne lørdag havde vi sendt Christian afsted for at tage billederne på Nana og Mikkels store dag. Parret havde valgt at benytte sig af vores service til vielsen som foregik ved Christians Kirke i København og portrætterne, som blev taget ved voldene. Meget opfindsomt og ganske utraditionelt transporterede parret sig selv i en christianiacykel, og med dem fulgte store guldballoner, som ses på flere af billederne.