Gæsteblogger Nadja fortæller om sine oplevelser med Martin & Louise

Jeg kom tilfældigt i kontakt med www.kjoledroemme.dk, som spurgte om jeg ville være med til et shoot på saunteholm slot, hvor jeg skulle fotograferes i brudekjoler, til deres hjemmeside, som skulle op og køre, og jeg sagde selvfølgelig ja med det samme. Billederne blev gode, og Kjoledroemme skrev til mig, at de ville rigtig gerne have mig med til det næste shoot, og bruge mine billeder til deres hjemmeside, flyers osv. Det næste shoot skulle foregå i baghaven af en villa i Hørsholm (mener jeg, at det var..) med have helt ud til vandet, og egen badebro. Til dette shoot ville der også være en ny fotograf, da der var sket forskellige komplikationer med den tidligere fotograf. Man er altid nervøs, når man skal stå foran en ny fotograf. Man tænker altid “åh nej, de syntes sikkert, at jeg er dårlig, og ikke er pæn nok” og i dette tilfælde gjaldt det faktisk to fotografer. Det var nemlig et kærestepar (på det tidspunkt var de kærester, men de er lige blevet gift). Martin og Louise var dem, som skulle tage billederne af os, og lige da jeg stillede mig foran kameraet var jeg vanvittig nervøs.

2014-02-25_0003

Vejret var helt fantastisk den dag, det var varmt, solen skinnede, og der var ikke en vind eller sky på himlen. Det eneste problem vi havde var, at det var svært at holde ens øjne åbne, når solen stod lige på en. Og det gjorde ikke, at jeg blev mindre nervøs. Men dette gik over på split sekundt, Martin og Louise var nemlig søde, dygtige og ikke mindst professionelle. De havde taget et kig på mine tidligere billeder, og fortalte mig, at de syntes, at jeg på dette shoot skulle smile mere, det var jo et bryllups billede, og der skulle bruden se glad ud. Jeg var helt enig, dog havde jeg aldrig smilt på billeder før, så der gik lige lidt før, at jeg vænnede mig til det. Men imens Martin stod bag kameraet og knipsede billeder, var Louise rigtig god til at hjælpe mig med, hvor jeg skulle sætte hånden, at huske mig på at slappe af i skuldre, og naturligvis smile. Det gjorde simpelthen at min nervøsitet faldt til jorden med det samme. Jeg følte mig tilpas, og meget sikker i deres hænder.Billederne blev rigtig fine, og jeg var virkelig glad for resultatet. Billederne var meget mere profesionelle end det første shoot, og hele atmosfæren omkring billedet blev fanget rigtig godt. En ting jeg også var rigtig glad for, da jeg modtog disse billeder var, at de ikke var overredigerede. Martin og Louise gjorde virkelig et godt arbejde, og fik også kjolerne til at stråle og komme til sin ret.

2014-02-25_0002

Jeg var så heldig, at Kjoledroemme ville bruge mig til et shoot mere. Det næste shoot skulle foregå i Roskilde lufthavn foran et lille privatfly, og med en lækker bil i baggrunden. Jeg var helt oppe og køre, og glædet mig helt vildt til dette shoot. Da Kjoledrømme også var meget tilfreds med det arbejde, som Martin og Louise havde lavet sidst valgte de, at bruge dem igen. Jeg var så glad, da jeg hørte dette. Ikke nok med at de er søde, så er de også utrolig godt selvskab. De er virkelig nogen man kan joke med, tage pis på og bare have det sjovt. Og dette betyder bare alt, da det gør, at man føler sig godt tilpas, og på den måde kan slappe af foran kameraet.

2014-02-25_0001

Billederne fra lufthavnen er klart mine yndlingsbilleder. Det er de bedste billeder, jeg har af mig selv, og jeg er virkelig tilfreds med dem. Man kan tydeligt se på ens udtryk, om man føler sig tilpas, når man får taget billeder, og jeg synes personligt selv, at man kan se, at jeg føler mig tilpas og tryg. Det var koldt, og det var en lang dag, men det var det hele værd! Når man kan se, at fotograferne anstrenger sig, så giver man sig også selv 110%. Marten og Louise kaster sig rundt på settet, når de tager billeder. De ligger på jorden, og står i nogen meget kompliceret stillinger, for at tage et godt billede af en. De tager sig tiden, og gør virkelig alt for et godt billede! Disse billeder blev ikke taget for at vise kjolerne frem, men for at vise en stemning. Stemningen er fanget fuldstændig perfekt, og jeg elsker de små detaljer i disse billeder, som bare gør dem helt perfekte.

2014-02-25_0004

Det sidste shoot vi har lavet med brudekjolerne, foregik i Per Hillo’s galleri i Waterfront shoppingcenter. Dette shoot er jeg også utrolig glad for at kigge tilbage på, fordi billederne på en eller anden måde skiller sig ud fra de tidligere. De er lidt mere elegante, klassiske og rolige. Billedet med den store kjole ovenfor, er også et af mine yndlings. Igen er billederne ikke over redigeret, og de fanger et øjeblik, hvor man måske ikke var helt klar, og det er oftest de billeder, som bliver de bedste. Vi fik taget nogen rigtig fine billeder den dag, også udendørs, hvor både øjne løb i vand, og folk som sad og spiste frokost på cafeen ved siden af kiggede med. Men jeg er så glad for resultatet.

Jeg kunne selvfølgelig ikke holde mig fra, at få taget flere billeder af Martin og Louise. Derfor kontaktede jeg dem, og spurgte om vi kunne lave et shoot, jeg ville nemlig gerne have nogen nye portrætter. De var hurtige til svare, at det ville de gerne. De har studie i deres lejlighed i Hvidovre, og jeg følte mig straks tilpas og hjemme, da jeg trådte ind hos dem. De er jo bare så søde, også arbejder de rigtig godt sammen. Man kan mærke deres passion for at tage billeder, og de vil gerne have, at man også selv er tilfreds, når man går derfra.

2014-02-25_0005

Overstående billeder viser lidt forskelligheden af billeder, som vi arbejdede med. Louise var endnu engang en brand god “instruktør”, og var simpelthen så god til at komme med kommentare som “prøv at åbne munden, prøv at knibe øjne sammen” og disse kommentarer kan være guld værd, for hun kan jo se, hvordan det ser ud. Sommetider tænker man selv “ej det ser da dumt ud, hvis jeg åbner munden”, men det virker altså på billeder. Derfor er det godt at have en god “coach”, som kan give små fifs undervejs.

Dette indlæg er faktisk et kæmpe skulderklap til Martin og Louise. De har sørget for, at jeg har de bedste billeder, som jeg simpelthen er så glad og stolt over at have. Jeg kan varmt anbefale dem, da deres arbejde bare er lige i øjet. De laver både bryllups, boudoir og portrætter, som I kan se på deres hjemmeside www.martinoglouise.com. Så hvis I står og skal giftes, eller du vil give din mand en fin gave, så er disse to de bedste af de bedste. Gå ind og se deres arbejde, I vil i hvert fald ikke fortryde at booke tid hos dem!