Forlovelsesshoot i Frederiksberg Have

I søndags havde vi fornøjelsen af at tage forlovelsesbilleder af Rasmus og Jane. De er begge glade for motion både ude og inde, så det var oplagt, at de skulle have deres cykler med.

Men hvorfor overhoved et forlovelsesshoot - og hvad går sådan et dog ud på?

Et fotoshoot af sådan en type har mange fordele. Får man taget billeder i god tid før sit bryllup, kan man bruge disse billeder i sine invitationer eller til den nyopkommende trend: "Save the date" beskeder. Derudover giver det, det kommende brudepar mulighed for at lære fotografen lidt bedre at kende og især, hvordan der arbejdes under et fotoshoot. Ud over en hyggelig tur i Frederiksberg Have fik Jane og Rasmus også lidt tips og tricks med hjem til at øve sig på. På den måde ved de præcis, hvordan de kan være med til, at deres bryllupsbilleder bliver lige som de ønsker. Der er jo nok at tænke på den store dag, så at have fundet sin gode side i spejlet hjemmefra, øvet sin holdning, og hvordan man holder om hinanden uden at kjolen krøller for meget, er en rigtig god ide. Og derfor er forlovelsesshoot en fantastisk god ide.

2013-06-03_00032013-06-03_0001